Ansøgning og optagelse

Optagelse på en videregående uddannelse

Skal du søge om optagelse på en videregående uddannelse i Danmark, skal du sætte dig grundigt ind i reglerne. Der er mange, og de kan virke indviklede.

På denne side finder du en kort præsentation af de vigtigste begreber med henvisninger til yderligere information.

Ansøgningen foregår på Optagelse.dk, der er et fælles digitalt optagelsessystem. Optagelsen er koordineret af Den koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan søge op til 8 uddannelser i prioriteret rækkefølge. Det kan både være kvote 1- og kvote 2-ansøgninger, men du kan højst blive optaget på én uddannelse ét sted. Husk gerne at søge bredt både fagligt og geografiske. Det kan forøge dine chancer for optagelse.

Held og lykke!

Hvad er adgangskrav?

For at være kvalificeret til at søge optagelse på en videregående uddannelse skal du opfylde uddannelsens adgangskrav.

Adgangskravene fremgår af ug.dk og uddannelsesstedernes hjemmesider.

Der er forskellige typer af adgangskrav:

  1. Generelle adgangskrav
    Alle uddannelser har et generelt adgangskrav. Det kan være krav om, at du har en bestået en
    gymnasial uddannelse (hhx, htx, stx, eux eller hf). Hvis du skal søge optagelse på en
    universitetsbachelor med en hf-eksamen, skal du enten have en udvidet fagpakke i din toårige hf eller en supplerende overbygning (SOF), efter du har bestået din hf.
  2. Specifikke adgangskrav
    Til mange uddannelser stilles derudover specifikke adgangskrav. Specifikke adgangskrav er krav
    om, at du har bestået bestemte fag på bestemte niveauer (A, B eller C).
  3. Lokale adgangskrav
    De enkelte uddannelsessteder kan have yderligere adgangskrav, som skal opfyldes. Det kan være
    et bestemt samlet gennemsnit på dit eksamensbevis, en bestemt karakter i et specifikt
    adgangskrav (fx matematik B bestået med minimum 4) eller en bestået optagelsesprøve.

Hvad er kvote 1?

Når du søger om optagelse på en videregående uddannelse i kvote 1, skal du opfylde generelle adgangskrav samt de eventuelle specifikke og lokale adgangskrav. Du bliver vurderet og optaget alene på baggrund af dit karaktergennemsnit. Ingen andre forhold kommer i betragtning.

Ansøgningsfristen i kvote 1 er den 5. juli kl. 12.00. Du søger på Optagelse.dk.

Hvordan kan Studievalg Danmarks vejledere hjælpe?

Hos Studievalg Danmark kan vi både vejlede dig om dine overvejelser, eventuel tvivl og konkrete spørgsmål (om fx adgangskrav, standby, adgangskvotienter, SU eller lignende). Vi kan også hjælpe dig, hvis du har spørgsmål i forbindelse med selve ansøgningen på optagelse.dk.

Book en tid til vejledning i nærheden af dig.

Hvor kan jeg ellers finde hjælp til ansøgning i kvote 1?

Hvis du vil læse mere om kvote 1, kan du finde mere information her.

 

Hvad er kvote 2?

Kvote 2 kan være din vej til optagelse på en videregående uddannelse, hvis du har brug for at blive vurderet på andet end din gymnasiale eksamen. Udvælgelseskriterierne i kvote 2 er forskellige fra uddannelse til uddannelse. Du skal altid huske at besøge uddannelsernes hjemmesider og tjekke op på deres kriterier.

Søger du optagelse på baggrund af andet end en dansk gymnasial eksamen, skal du altid søge i kvote 2.

Ansøgningsfristen i kvote 2 er den 15. marts kl. 12.00. Du søger på Optagelse.dk.

Du kan læse mere om kvote 2 og finde vores 5 bedste råd i denne artikel.

Hvordan kan Studievalg Danmark vejlede om kvote 2?

Hos Studievalg Danmark kan vi vejlede dig om, hvilke kvote 2-kriterier der er gældende for lige præcis dit uddannelsesønske, og hvad de betyder. Book vejledning og få en snak med en af vores vejledere. Vi vejleder i nærheden af dig.

 

Hvad er en adgangskvotient?

Adgangskvotienten er det karaktergennemsnit, man som minimum skulle have for at blive optaget på en given uddannelse et bestemt år.

Alle uddannelser har et vist antal pladser. Er der flere ansøgere til en uddannelse, end der er pladser, bliver der adgangsbegrænsning.

Adgangskvotienten på en uddannelse er den sidst optagne ansøgers karaktergennemsnit, og adgangskvotienten afhænger således af antal studiepladser, antal ansøgere samt ansøgernes karaktergennemsnit. Det betyder, at adgangskvotienten varierer fra år til år og både kan stige og falde.

Bemærk: En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav! 

Den kan til gengæld give dig et fingerpeg om, hvor højt karaktergennemsnittet var ved tidligere optag.

Hvad er prioriteringslisten?

Når du søger mere end en videregående uddannelse på Optagelse.dk, skal du prioritere dine ansøgninger.

Du får højst tilbudt én plads på en uddannelse den 28. juli. Derfor er det vigtigt, at du tager stilling til, hvilken uddannelse du helst vil optages på, og prioriterer den som nummer 1. Den uddannelse, du næsthelst vil optages på, skal du prioritere som nummer 2 og så videre. Du må søge op til 8 uddannelser i prioriteret rækkefølge.

Du kan læse mere om prioriteringslisten på ug.dk

Hvad er standby?

Standby er en form for venteliste. Du kan søge en standby-plads samtidig med, at du søger en almindelig studieplads. Resultatet kan blive en studieplads det år, du har søgt ind, eller året efter.

Hvis du får en standby-plads, men ikke kommer ind fra ventelisten samme år, får du et tilsagn. Tilsagnet betyder, at du er garanteret en plads på uddannelsen året efter.

Se video om standby her:

Læs mere om standby på ug.dk

Hvad er gymnasial supplering (GSK)?

Hvis du mangler fag for at opfylde adgangskravene til en uddannelse, kan du tage et gymnasialt
suppleringskursus (GSK). Suppleringskurser findes i hele landet via GS-koordinatorskolerne. Der
findes komprimerede sommerhold, efterårs- og forårshold af forskellig varighed.

Har du en hf-eksamen og skal tage en supplerende overbygning (SOF) for at opfylde det
generelle adgangskrav på en universitetsbacheloruddannelse, skal du kontakte en skole, der tilbyder
SOF.

Vær opmærksom på reglen om genberegning/nedjustering af gennemsnittet, hvis du supplerer. Det gælder dig, der bliver student efter 1. maj 2022.

Læs mere i artiklen ”Gymnasial supplering” på ug.dk.

Hvornår får jeg svar?

Den 28. juli får du svar. Du får kun ét svar. Enten får du et optagelsestilbud, dvs. et tilbud om en studieplads eller en standby-plads fra et uddannelsessted. Eller også får du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Et afslagsbrev betyder, at du ikke er optaget på nogen af de uddannelser, du har søgt.

Husk at holde øje med ledige pladser, hvis du får afslag.

Vi står selvfølgelig også klar til at hjælpe dig, hvis du får et afslag. Book din tid her.