I stedet for at spørge: ”Hvilken uddannelse vil du tage?” kan du stille spørgsmål som:

• Hvad interesserer dig lige nu?
• Hvad giver dig energi?
• Hvilke fag eller opgaver kan du godt lide?
• Hvad er det gode liv for dig?

Åbne spørgsmål inviterer til refleksion og viser, at du er nysgerrig på den unges tanker – ikke kun på selve svaret.

Mange unge tror, at man skal vælge rigtigt første gang – og at alle andre har styr på det. Her kan dine egne erfaringer gøre en forskel. Fortæl, hvis du selv har været i tvivl, har skiftet retning eller har taget omveje, der alligevel førte dig fremad.

Når du viser, at det er normalt at være usikker og ændre kurs, bliver det nemmere for den unge at være i tvivlen og finde vej i eget tempo.

Forsøg at skabe en samtale, hvor den unge fortæller og reflekterer. Giv plads til, at den unge kan tænke højt – også selvom det ikke fører til en klar konklusion.

Del gerne ud af din erfaring - men lad først og fremmest den unge tale mest og føle sig lyttet til.

Det er helt normalt at være i tvivl. Du kan styrke den unges mod ved at sige højt, at det er okay ikke at have styr på det hele. At vælge uddannelse er en proces – ikke et endeligt svar. De fleste finder først vejen, mens de går den.

Det er helt normalt at ville hjælpe den unge i den rigtige retning. Men vær opmærksom på, at dine forslag ikke udvikler sig til til forventninger. Vis i stedet, at du har tillid til, at den unge selv kan finde sin vej.

Bare det, at du viser interesse, lytter og er til stede, er en vigtig støtte. Du behøver ikke være vejleder – din rolle som forælder er noget helt særligt. Du kender den unge, og det gør din opbakning værdifuld.

1. Hvad synes du selv, du er god til?
2. Hvordan kan du bedst lide at lære noget nyt? (Foretrækker du f.eks. klasseundervisning, prøve ting af selv eller at fordybe dig i læsestof?)
3. Hvordan har du det med at arbejde i grupper – og hvornår trives du bedst alene?
4. Hvad motiverer dig til at gøre en indsats?

5. Hvilke fag eller mener interesserer dig mest - og hvorfor?
6. Hvilke typer opgaver eller aktiviteter giver dig energi - og hvilke dræner dig?
7. Er der noget, du godt kunne tænke dig at blive bedre til - og hvorfor?
8. Hvornår føler du dig mest engageret eller opslugt af noget? 

9. Hvilke drømme har du for fremtiden - store som små?
10. Hvad er vigtigt for dig i et fremtidigt arbejde? (f.eks. tryghed, frihed, noget med mennesker, konkurrencepræget, forandring, struktur, høj løn?)
11. Hvem kender du, der har et arbejde, du synes er spændende - og hvad tiltrækker dig ved det? 
12. Hvis du ikke skulle tænke på karakterer, krav eller forventninger - hvad kunne så godt tænke dig at prøve? 

Efter at have gennemført en ungdomsuddannelse, har mange unge brug for en pause fra skole og lektier. For nogle er det nok med en lang sommerferie, inden det er tid til en ny uddannelse. Men for ca. 86 % er det nødvendigt at holde en længere pause, før en ny uddannelse venter.

Der kan være mange forskellige behov og begrundelser for at holde sabbatår. Måske har dit unge menneske behov for at have en periode uden lektier og uddannelseskrav, til at få ro til at tænke og prøve sig selv af ift. uddannelses- og jobområder, men også til at blive klogere på sig selv og egne værdier og interesser. Her kan et sabbatår være en god mulighed for at samle erfaring, styrke selvstændighed – og få ro til refleksion.

Det er dog vigtigt også at have forståelse for, at det ikke er alle unge mennesker, der ønsker sabbatår. Nogle har måske allerede en idé om, hvad de vil studere. Måske er der ingen planer, der gør det relevant at tage sabbat. Der er bestemt også fordele ved at fortsætte med det samme. Fx har dit unge menneske fagene friske i hukommelsen og en god studierutine.

Det vigtigste er at tage udgangspunkt i netop dit unge menneske, og have en åben samtale om muligheder, ønsker og behov.

Et godt uddannelsesvalg handler for de fleste om at finde den bedste kobling mellem interesser, værdier, forventninger, læringsstil og ønsker til fremtidigt job.

Det er dog sjældent, at afklaringen kommer af sig selv - heller ikke i et sabbatår. Man skal være aktiv med at søge informationer, og meget gerne besøge de uddannelser man overvejer. Studievalg Danmark vejleder også unge mennesker på sabbat. Man er altid velkommen til at booke en tid til personlig vejledning eller kontakte os pr. mail eller telefon.

Dit unge menneske kan i et sabbatår være aktiv med at søge informationer om uddannelser og job. Man kan bl.a. besøge uddannelser for at blive klogere på, hvad den enkelte uddannelse indeholder – både fagligt og socialt. Man kan fx deltage i et spændende åbent hus-arrangement, være studerende for en dag, chatte med en studievejleder på en uddannelsesinstitution eller tage i Studiepraktik. 

Åbent hus på uddannelserne er ofte i årets første måneder. Det er vigtigt, at man undersøger, hvornår arrangementerne afholdes på uddannelsernes hjemmesider.

I uge 43 har man desuden mulighed for komme i Studiepraktik og opleve en kommende videregående uddannelse. Flere steder i landet har man også mulighed for at komme i praktik på en erhvervsuddannelse. Det vil typisk blive annonceret på erhvervsskolernes hjemmesider.

Dit unge menneske kan i et sabbatår også prøve sig selv af i et eller flere job. Det kan give indblik i forskellige arbejdsområder og arbejdsformer, der kan vække den unges interesse. At arbejde kan derfor give den unge mulighed for at lære sig selv bedre at kende og dermed klogere på, hvilke uddannelser der kan være interessante.

Nogle videregående uddannelser lægger vægt på erhvervserfaring, hvis man vil søge ind på en uddannelse via kvote 2. Gå ind på uddannelsens hjemmeside og se, hvilke kriterier der er i kvote 2. Hvis uddannelsen i kvote 2 lægger vægt på erhvervserfaring, vil der stå, hvilke slags job, der kan tælle positivt og hvor mange timer/måneder, man skal have haft jobbet.  

Et udlandsophold kan være med til at give nye perspektiver på studievalget. Det, at komme væk hjemmefra og stå på egne ben, giver mod og nye tanker, som gør det lettere at finde retning.

Nogle videregående uddannelser anerkender udlandsophold som relevant erfaring, når man søger ind via kvote 2. Bemærk, at der kan være forskel på kravene til udlandsopholdene. Det er derfor vigtigt, at man undersøger uddannelsernes kvote 2-kriterier, inden man rejser, hvis et af formålene med rejsen er at øge sine chancer for optagelse i kvote 2.

Det er værd at overveje, hvad dit unge menneske gerne vil have ud af opholdet. Skal rejsen være planlagt på forhånd? Ønsker man frivilligt arbejde under sit udlandsophold? Eller har man altid drømt om at komme på sprogskole?

Man kan få inspiration til sit udlandsophold på gribverden.dk. Man kan også læse om det Europæiske Solidaritetskorps, som er er en mulighed for give en hjælpende hånd i et lokalsamfund enten i eller uden for Europa.

Et højskoleophold kan være en inspirerende del af et sabbatår. Her er der både plads til fællesskab og fordybelse – og fart på mødet med nye mennesker og perspektiver. Man bor på skolen, deltager i undervisning og fælles aktiviteter og bliver en del af et stort fællesskab. Højskolerne har hver deres særlige kendetegn med fokus på bestemte fag og interesser.

Man betaler for et højskoleophold, og priserne varierer meget. På Højskoleforeningens hjemmeside kan man søge mellem de forskellige kursustilbud, blive inspireret og få styr på alt det praktiske omkring økonomi og tilmelding.

På nogle uddannelser kan et højskoleophold øge dit unge menneskes chancer for at blive optaget i kvote 2. Man kan altid finde kvote 2-udvælgelseskriterierne på uddannelsernes egne hjemmesider. Nogle højskoler tilbyder også kurser, der forbereder til optagelsesprøver til forskellige uddannelser.

Det kan være, at dit unge menneske mangler et eller flere fag eller niveauer for at opfylde adgangskravene til en bestemt uddannelse. Gymnasial Supplering (GSK) er et tilbud til unge med en gymnasial eksamen, som gerne vil søge en videregående uddannelse, men mangler specifikke fag eller niveauer. Derfor er det oplagt at supplere i sit sabbatår. Se mere her Gymnasial supplering

I Studievalg Danmark har vi vores helt eget podcast-univers, hvor vi debatterer og informerer om alt med relation til uddannelse, job og karriere. Her vil man kunne få et unikt og personligt indblik i, hvilke overvejelser der har ligget til grund for valg af den enkeltes uddannelse. Der er særligt fokus på de studerendes valgproces og motivation for både uddannelse, job og karriere. Vi har bl.a. en om ”Sabbatår efter gymnasiet?” og forskellige personlige fortællinger om sabbatår. Man kan også lytte til små, korte Studievalg Danmark Q & As om optagelse på en uddannelse. Herunder fx om supplering.

Booke en individuel samtale, fysisk eller online – med eller uden dig som forælder.

Deltage i vores arrangementer, fx om sabbatår, kvote 2 eller andre relevante emner: studievalg.dk/arrangementer

Stille korte spørgsmål på tlf. 3333 2000 (mandag–torsdag kl. 9.00–12.00).

Det er meget forskelligt, hvor de unge er i deres valgproces, når de kommer til os. Derfor er samtalerne også forskellige.

Samtalen kan fx have fokus på:

• At blive klogere på egne interesser
• at få kendskab til de forskellige uddannelsestyper
• at få styr på optagelsesregler og adgangskrav

Vores vejledere er derfor klædt på til at håndtere samtaler af meget forskellig karakter.

Det vigtigste er, at de unge ved, at de ikke behøver at have alle svarene, før de booker en samtale med os.

Inden samtalen med en vejleder kan det være en fordel, at den unge har talt med dig som forælder – fx om interesser, foretrukne måder at lære på, eller har fået formuleret nogle spørgsmål.

Du kan finde inspiration til den samtale i vores samtaleguide øverst på denne side.

Den unges valg at studieretning fastlægger 2-3 fag, som kommer til at fylde fagmæssigt i det samlede gymnasieforløb. Studieretningsvalget giver gymnasieuddannelsen en faglig profil, men det er ikke alene afgørende for, hvilke videregående uddannelser den unge kan søge. Det skyldes bl.a., at både obligatoriske fag og valgfag også spiller en rolle for sammensætningen af fag og niveauer.

Hvis den unge mangler bestemte fag eller niveauer for at opfylde adgangskravene til en videregående uddannelse, kan den unge tage gymnasiale suppleringskurser (GSK) efter gymnasiet. Disse kurser udbydes i hele landet. 

Læs mere her: https://www.ug.dk/6til10klasse/valg-af-studieretning

Efter gymnasiet kan de unge vælge mellem mange forskellige uddannelsesretninger, som alle fører til forskellige jobmuligheder. Her kommer en kort oversigt over de mest almindelige uddannelsestyper:

Erhvervsuddannelser er praktiske uddannelser, der forbereder den unge til et konkret erhverv. Uddannelsen veksler mellem praktikperioder i virksomheder og skoleundervisning. Der findes over 100 forskellige erhvervsuddannelser, som er inddelt i fire hovedområder. Uddannelsernes længde varierer og kan vare fra 2-6 år.

Læs mere: https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser er typisk 2-2,5-årige videregående uddannelser, der retter sig mod specifikke erhvervsområder. Undervisningen kombinerer teoretisk viden med praktisk undervisning og praktik i virksomheder.

Læs mere: https://www.ug.dk/Uddannelser/erhvervsakademiuddannelser)

Professionsbacheloruddannelser er videregående uddannelser, der typisk varer 3 til 4,5 år, kombinerer teoretisk undervisning med praktikophold på en arbejdsplads. Uddannelserne er ofte målrettet bestemte professioner inden for det offentlige og/eller private arbejdsmarked.

Læs mere: https://www.ug.dk/Uddannelser/professionsbacheloruddannelser)

Bacheloruddannelser er universitetsuddannelser på tre år. Efterfølgende kan man tage en kandidatuddannelse, som er en overbygning til bacheloren. Både bachelor og kandidat er videnskabeligt funderede, og både teorier og metoder udgør grundlaget for studierne. De giver både bredde og specialiseret viden inden for fagområdet.

Læs mere: https://www.ug.dk/uddannelser/bachelorogkandidatuddannelser)

Politi og forsvar er et uddannelsesområde, hvor den grundlæggende opgave er at beskytte folket og på landet. Forsvaret løser militære opgaver i både fredstid og under krig, mens politiet sørger for ro og orden og griber ind ved lovovertrædelser.

Læs mere: https://www.ug.dk/Uddannelser/politiogforsvar)

Andre uddannelser er uddannelser, der hverken er erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatuddannelser. Eksempler på disse er farmakonom, pilot og forfatter.

Læs mere: https://www.ug.dk/uddannelser/andreerhvervsrettedeuddannelser/andrevideregaaendeuddannelser)

Læs og se mere her

·       https://studievalg.dk/inspiration/uddannelse-i-danmark/

·       https://www.youtube.com/watch?v=a0VIQejAeNs&t=4s

Nogle uddannelser retter sig mod konkrete jobs - fx erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser - mens andre, som mange universitetsuddannelser, giver en bredere faglige profil og dermed også et mere åbent jobperspektiv. For de brede uddannelser kan det derfor være sværere at sætte fingeren på, hvilke job de helt konkret kan føre til.

Heldigvis kan man hente inspiration og viden flere steder:

·       På ug.dk indeholder de fleste uddannelsesartikler et afsnit nederst på siden med titlen ”mulige job” eller information om jobmuligheder under afsnittet ”Fremtidsmuligheder”.

·       I værktøjet Uddannelseszoom kan man under fanen ”Om jobbet” undersøge videregående uddannelsers jobperspektiver. 

·       Mange uddannelsesinstitutioners hjemmesider har beskrivelser og eksempler på, hvad tidligere studerende har arbejdet med – bl.a. i form af karrierehistorier, videoer, fakta og statistikker.

Når man starter på en ungdoms- eller videregående uddannelse, kan der være meget nyt at forholde sig til – ikke mindst økonomi, bolig og transport. Her får du et overblik over nogle af de praktiske forhold, der fylder i livet som studerende.

Økonomi
På videregående uddannelser får man typisk SU (Statens Uddannelsesstøtte). SU-systemet fungerer som et klippekort, hvor én måneds SU tæller som ét klip. Du kan læse mere om klippekortsystemet, rammer, satser, mv. her: https://www.su.dk/su/om-su-til-videregaaende-uddannelser

På erhvervsuddannelser får man SU under grundforløbet og løn i elevperioden. Du kan læse mere om økonomi på erhvervsuddannelserne her:
https://www.ug.dk/6til10klasse/su-og-elevloenungdomsuddannelse/oekonomi-under-erhvervsuddannelsen

Man kan også søge SU til udvalgte private uddannelser. Læs om regler og vilkår her: https://www.su.dk/su/private-uddannelser

Transport
Studerende på en godkendt uddannelse kan få rabat på offentlig transport mellem bopæl og uddannelsessted med et ”ungdomskort”. Du kan læse mere om ungdomskortet her: https://ungdomskort.dk/ungdomskort/om-ungdomskort

Bolig
Der findes mange typer boliger, som er målrettet studerende – f.eks. ungdomsboliger og kollegier. Det er ofte muligt at søge disse gennem boligportaler eller kommunale boligorganisationer. Du kan læse mere om studieegnede boliger her: https://www.borger.dk/skole-og-uddannelse/Ungdomsboliger

Ansøgning
De fleste erhvervsuddannelser og videregående uddannelser søges via www.optagelse.dk. Her foregår ansøgningen digitalt.

·       Læs mere om optagelse på erhvervsuddannelser:  https://www.optagelse.dk/ungdomsuddannelse.shtml

·       Læs mere om optagelse på videregående uddannelse: https://www.optagelse.dk/videregaaende-uddannelse.shtml

Nogle typer uddannelser - eksempelvis private og visse kreative uddannelser – skal typisk søges via uddannelsesstedets hjemmeside, da de ikke er en del af den koordinerede tilmelding, som bruger www.optagelse.dk.

Hvis man mangler fag eller niveauer
Hvis der er krav til bestemte fag, fagniveauer eller karakterer til optag på en bestemt uddannelse, som man ikke opfylder, vil man som student typisk have mulighed for læse gymnasiale suppleringskurser (GSK). Du kan læse mere om mulighederne og rammerne for fagsupplering her: https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/enkeltfagogsupplering/gymnasial-supplering-gs

Hvis man som elev eller studerende har brug for særlig støtte for at kunne gennemføre en uddannelse, er der hjælp at hente.

Specialpædagogisk støtte (SPS)
Det er muligt at søge om specialpædagogisk støtte (SPS), hvis man har behov for støtte på grund af fx en diagnose, et handicap eller længerevarende sygdom. Formålet med støtten er at give eleven/den studerende mulighed for at gennemføre uddannelsen på lige fod med andre. Læs mere om SPS her: https://www.ug.dk/forside/stoette-til-gennemfoere-din-uddannelse

Handicaptillæg
Elever og studerende med varige psykiske eller fysiske funktionsnedsættelse, som ikke har mulighed for at have et studiejob, kan i nogle tilfælde have ret til handicaptillæg til SU.
Læs mere om handicaptillæg her: https://www.su.dk/handicaptillaeg