Studievalg Danmark - Office
Studievalg Danmark
BOOK SAMTALE
Vi har lukket fra d. 20. dec. - 1. januar. Du er velkommen til at booke en samtale til efter ferien. Glædelig jul og godt nytår.

Office

Kontoruddannelsen tæller en stribe meget forskellige specialeretninger: administration, offentlig administration, økonomi, revision og spedition & shipping.

Som administrativ medarbejder har du typisk en ”blækspruttefunktion” i virksomheden, hvor du både kan have rent administrative opgaver med koordinering og planlægning, og også opgaver inden for økonomi, markedsføring og kommunikation.

Specialiserer du dig i stedet inden for offentlig administration, arbejder du ofte i en kommune, region, offentlig styrelse eller anden form for offentlig organisation fx politiet. Dine arbejdsopgaver er fortrinsvis inden for offentlig forvaltning inden for det område, hvor du er ansat, fx administration af daginstitutionspladser i en kommune, hvor du skal have fokus på at yde god borgerservice og overholde gældende lovgivning for området.

Er du i stedet til tal, kan du specialisere dig inden for økonomi eller revision. På økonomispecialet er du typisk ansat i en virksomheds økonomiafdeling og arbejder med virksomhedens regnskab, både hvad angår den daglige økonomi med ind- og udgående betalinger, momsafregning og udfærdigelse af årsregnskaber m.m. Er du i stedet mere til kontrol og revidering af regnskaber, er revisionsspecialet noget for dig, hvor du sideløbende med erhvervsuddannelsen uddanner dig til revisor.

Er der til gengæld gemt en god købmand i maven på dig, og kan du lide at have mange bolde i luften, så skal du i stedet kigge i retning af spedition & shipping. Her er du enten ansat i en speditionsvirksomhed eller i en intern speditionsafdeling i en større handelsvirksomhed, hvor du sikrer transport af varerne fra og til alle afkroge af verden, naturligvis til den rette pris og med den rette leveringstid.

Arbejdssteder: Private og offentlige virksomheder
Stillingsbetegnelser: Kontorassistent, administrativ medarbejder, sekretær, koordinator, personlig assistent, økonomimedarbejder, controller, revisionsassistent, revisor, speditør.

SALG & BUSINESS

Fyn

Se praktikforløbene på fyn

Offentlig administration
Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvordan det er at arbejde inden for det kommunale, regionale eller det statslige område? Så har du mulighed for at komme i EUDpraktik med specialet Offentlig administration. 

På din første praktikdag vil du få en introduktion til, hvilke regler der danner grundlag for sagsbehandling i en offentlig forvaltning, og du vil blive bekendt med reglerne om inhabilitet, vejledning og tavshedspligt,  sådan at du er klar til at komme ud i praktik hos Odense Kommune den efterfølgende dag. Du skal også arbejde med caseopgaver, hvor du får mulighed for at koble teori op på praktiske eksempler, du kender fra hverdagen.

Du skal i praktik hos Odense Kommune på din anden praktikdag.

På din sidste praktikdag vil du prøve kræfter med en læringsstilstest. Ved hjælp af denne test bliver du bevidst om, hvordan du lærer bedst, når du f.eks. skal lære noget nyt. Ligeledes får du indsigt i, hvilken uddannelse der bedst matcher dine ønsker.

Du vil også få en evaluering, som foregår med de andre praktikanter, hvor du får indblik i, hvad de har haft af udfordringer i EUDpraktikforløbet samt hvilke elementer, der har givet dem et positivt input.

Afslutningsvis får du et refleksionsskema, hvor du skal komme med dine gode ideer, erfaringer og refleksioner fra de tre foregående dage. 

Antal pladser
10 pladser. 
Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
TietgenSkolen
Rugårdsvej 286
210 Odense NV

Transport/overnatning
Har du brug for overnatning? Så kan du kontakte Kim Lolk på tlf. 22979666 for at høre nærmere.

Hvilke dage? 
Onsdag den 23. oktober 2024
Torsdag den 24. oktober 2024
Fredag den 25. oktober 2024

Kontaktperson
Kim Lolk, underviser
KILO@tietgen.dk 
Tlf. 22979666

Læs mere om specialet offentlig administration HER

Er du klar til at kickstarte din karriere inden for Offentlig Administration?
Drømmer du om at få et dybdegående indblik i, hvordan offentlige virksomheder opererer, og ønsker du at udvikle dine færdigheder gennem praktisk erfaring? Så er dette unikke praktikforløb skræddersyet til dig! 

Dette EUDpraktikforløb, tilrettelagt af Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier (SESG) og Svendborg Kommune, giver dig mulighed for at opleve undervisningen på kontoruddannelserne og udforske de karrieremuligheder, en erhvervsuddannelse kan åbne for dig. Du vil blive introduceret til de mange facetter af kontorarbejdet i en Offentlig Administration, fra sagsbehandling, projekter og til daglige opgaver.

På din første dag i praktik vil du få et indblik i kontoruddannelsens faglige indhold og dens opbygning. Du vil få mulighed for at arbejde med caseopgaver, der kobler teori med praksis, og du vil få værdifuld erfaring fra nuværende elever, som vil dele deres indsigter og oplevelser fra deres uddannelsesforløb.

På den anden dag bliver du en del af hverdagen hos Svendborg Kommune, hvor vil blive præsenteret for, hvad en elevplads i Svendborg Kommune kan gøre for dig. Svendborg Kommune tager årligt imod flere elever inden for administration. Som kontorelev i Svendborg Kommune vil du få en alsidig kontoruddannelse, hvor du som elev vil blive involveret i kommunens daglige opgaver og projekter på lige fod med dine nye kolleger.

På din sidste praktikdag vil du deltage i en evaluering sammen med dine medpraktikanter, hvor I deler udfordringer og succeser fra jeres tid i EUDpraktikforløbet. SESG tilbyder individuelle vejledningssamtaler med vores studievejleder eller praktikpladskonsulent til dem, der ønsker det.  

Antal pladser
5 pladser. 
Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier
Skovsbovej 43
5700 Svendborg

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg

Hvilke dage? 
Onsdag den 23. oktober 2024
Torsdag den 24. oktober 2024
Fredag den 25. oktober 2024

Kontaktperson
Jakob Gottschalk Marling, lærer
jagm@sesg.dk
Tlf. 23603793

Læs mere om specialet offentlig administration HER

Jylland

Se praktikforløbene i jylland

Big business inden for: Finans, økonomi, revision og spedition
Har du styr på økonomien, kan jonglere med mange bolde i luften og samtidig give en god service?

Så udforsk en verden af spændende karrieremuligheder inden for finans, speditør, økonomi og revision.

På dette intensive 3 dages praktikforløb får du hands-on erfaring med opgaver og problemstillinger, som man arbejder med i brancherne. Du kommer omkring de forskellige uddannelser, og møder unge fagfolk fra branchen – hør deres historier, og lad dig inspirere af mulige fremtidige karriereveje. 

En af dagene kommer du ud og følger hverdagen i uddannelsen i en virksomhed.

Antal pladser
25 pladser. 
Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
IBC - Innovationsfabrikken
Birkemosevej 1
6000 Kolding

Hvilke dage? 
Onsdag den 23. oktober 2024
Torsdag den 24. oktober 2024 
Fredag den 25. oktober 2024

Kontaktperson
Studievejleder
Dorte Blirup Skov
DBS@IBC.DK
Tlf. 72241664

Læs mere om handelsuddannelserne HER

Office manager - en fremtid på kontor

Praktik hos Naturstyrelsen eller Siemens Gamesa
Drømmer du om at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling og arbejde for en bæredygtig fremtid? Nu har du chancen for at få et eksklusivt indblik i, hvordan to førende organisationer arbejder med bæredygtighed og biodiversitet. Deltag i vores praktikprogram og vælg imellem en plads hos Naturstyrelsen eller Siemens Gamesa – to steder, hvor elevers indsats virkelig gør en forskel.

Dyk ned i moderne virksomheders hjerte
Har du lyst til at lære om moderne virksomhedsledelse og starte din karriere gennem en administrativ stilling? Så er denne mulighed skabt for dig! Både Naturstyrelsen og Siemens Gamesa er kendt for at ansætte og uddanne dygtige elever inden for administration hvert år. Som elev her får du en dynamisk og varieret uddannelse, hvor du arbejder side om side med erfarne kolleger på spændende projekter og daglige opgaver.

Praktikprogrammet - en smagsprøve på fremtiden
Dette praktikforløb giver dig en unik mulighed for at besøge en af de to virksomheder og opleve de administrative opgaver på tæt hold. Du vil også få indblik i undervisningen på Campus Vejle og høre om de mange muligheder, som en erhvervsuddannelse kan tilbyde. Mød nuværende elever, hør deres personlige erfaringer, og få deres bedste råd til valg af læreplads.

Du skal deltage i EUDpraktik som office manager for at få praktisk erfaring i en førende virksomhed inden for bæredygtighed. Oplev dagligdagen som kontorelev, og lær af de bedste i branchen. Bliv inspireret af nuværende elever, og få indsigt i deres karrierevalg. Grib chancen for at tage det første skridt mod en spændende og meningsfuld karriere.

Tilmeld dig vores praktikprogram, og vær med til at forme fremtiden – én administrativ opgave ad gangen!

Antal pladser
10 pladser.
Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
Campus Vejle, Boulevarden 48, 7100 Vejle
Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøldal eller
Siemens Gamesa, Fiskergade 1, 9, 7100 Vejle

Hvilke dage er praktikken?
Onsdag. den 23. okt. 2024
Torsdag den 24. okt. 2024
Fredag den 25. okt. 2024

Kontaktperson
Bjørn Hessellund
bjhe@campusvejle.dk

Læs mere om EUDpraktikforløbet HER