Studievalg Danmark - Kok
Studievalg Danmark
BOOK SAMTALE
Vi har lukket fra d. 20. dec. - 1. januar. Du er velkommen til at booke en samtale til efter ferien. Glædelig jul og godt nytår.

Kok

Som kok tilbereder og anretter du mad. Du udvikler også opskrifter og menuer og sørger for gode madoplevelser. Du kan bl.a. specialisere dig inden for bestemte typer mad og retter, fx fisk eller desserter. Du har viden om smag, tekstur og indbydende anretning samt råvarer, og hvordan de kan bruges i madlavningen. Du er dygtig til at kombinere og tilberede ingredienser på avancerede måder.

Arbejdssteder: Restauranter, cateringfirmaer, institutioner, levnedsmiddelvirksomheder
Stillingsbetegnelser: Kok, Køkkenchef, Gastronom

MAD & VÆRTSKAB

Fyn

Se praktikforløbene på fyn

Få en smagsprøve på en uddannelse til kok
Vil du være kok i tre dage? Så er EUDpraktik på Kold College lige det rette sted for dig.

I løbet af de tre dage skal du arbejde i et professionelt køkken sammen med en kok med både det kolde, det varme og det søde køkken. Du skal selvfølgelig høre mere om teorien, der ligger bag det, vi laver.

Du vil få unik viden og færdigheder, som du kan bruge fremadrettet – især hvis du er lun på en fremtid inden for kokkefaget.

Vi fodrer dig med viden om spændende karriereveje, løn under uddannelse og et bredt kendskab til uddannelsen og dens muligheder.

Hvorfor tage afsted?
EUDpraktik er din mulighed for at udforske, afprøve og opdage, hvordan det er at tage en erhvervsuddannelse som student. EUDpraktik er en enestående mulighed for at få et indblik i hverdagen på en erhvervsuddannelse. EUDpraktik er det nærmeste, du kommer på at opleve, hvordan det er at gå på en bestemt erhvervsuddannelse, før du evtuelt starter på uddannelsen. Du opdager måske, at du er på rette spor eller finder ud af, at uddannelsen alligevel ikke er noget for dig - i begge tilfælde vil EUDpraktik gøre dig klogere og hjælpe dig videre i dit studievalg.

Antal pladser
25 pladser.
Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
Kold College
Landbrugsvej 55
5260 Odense S

Hvilke dage? 
Onsdag den 23. oktober 2024
Torsdag den 24. oktober 2024 
Fredag den 25. oktober 2024

Kontaktperson
Morten Boros Madsen
mobo@koldcollege.dk
Tlf. 23 83 82 70

Læs mere om Kold College og uddannelsen HER

Hovedstaden

Se praktikforløbene i hovedstaden

Gastronom (kok, smørrebrød/cater og grøn madhåndværker)
Kom i EUDpraktik hos os og mærk, om kokkeuddannelsen passer til dig, hvis du har lyst til at prøve en uddannelse, hvor du:

  • bruger både hoved og hænder
  • arbejder kreativt med skønne råvarer og skaber smag, duft, konsistens, farve og udseende på en tallerken 
  • lærer et håndværk, som begejstrer andre 
  • kan være med til at løse klimaudfordringerne

På EUD-praktik på Hotel- og Restaurantskolen er du med i undervisningen sammen med vores gastronomelever. Derudover møder du engagerede undervisere og folk fra restaurationsbranchen.

I løbet af praktikken vil du opleve både praktisk og teoretisk undervisning på skolen og eventuelt deltage i ekskursioner. Og så spiser du selvfølgelig fremragende undervejs.

Foreløbigt program
Onsdag kl. 8-15
Velkomstmorgenmad i Spisehuset og introduktion til landets største skole for gastronomi og værtskab.
Rundvisning på skolen inkl. spisesteder, fredagsbar, fermlab, Haven, honning- og chokoladeværksteder m.fl., Købmanden og andre fede faciliteter.
Teoretisk og praktisk undervisning i køkkenet med eleverne og undervisere.

Torsdag kl. 8-15
Teoretisk og praktisk undervisning i gastronomi.

Fredag kl. 9-11.30
Fælles afrunding og evaluering med de andre fra EUDpraktik på tjener- og receptionistuddannelsen.
Spørg studievejlederne og hør om muligheder for støtte og videreuddannelse.
Mød branchen og hør om kommende lærepladser og karrieremuligheder.

Antal pladser
10 
Pladser fordeles ved lodtrækning.

Hvor foregår det?
Hotel- og Restaurantskolen 
Kjeldgaardsvej 1
2500 Valby 
– Skolen ligger tæt på Valby Station

Gå ind gennem porten og op ad metaltrappen til Spisehuset, hvor du bliver taget imod.

Hvilke dage? 
Onsdag 23. oktober 2024
Torsdag 24. oktober 2024
Fredag 25. oktober 2024

Kontaktperson
Christian Fentz
Faglærer på gastronomuddannelsen og udviklingskonsulent
cf@hrs.dk
Tlf. 25503734

Læs mere om Hotel- og Restaurantskolen her
Læs mere om EUDpraktik på Hotel- og Restaurantskolen her
Læs om de særligt tilrettelagte studenterforløb på Hotel- og Restaurantskolen her