Studievalg Danmark - Guldsmed
Studievalg Danmark
BOOK SAMTALE
Brug for at snakke med en efter dit svar på ansøgning til uddannelse? Ring til os på 3333 2000 kl. 9.00-12.00

Guldsmed

På uddannelsen som guldsmed lærer du bl.a. at formgive, fremstille og reparere smykker.

Den moderne guld- og sølvsmed arbejder i dag med det traditionelle håndværk, såvel som de nyeste teknikker. Du vil under uddannelsen derfor både komme til at stifte bekendtskab med at file, save, hamre, bore, fræse og støbe, men også med højteknologiske 3D-printere og tegneprogrammer. Du lærer at lodde og smelte med gasbrændere samt benytte et mikroskop til at fatte.

Du skal også kunne rådgive kunder om valg af ædelmetal, form og design. Det kræver, at du hele tiden følger med i moden og de nyeste teknikker.

Arbejdssteder: Guld- og sølvvirksomheder
Stillingsbetegnelser: Guldsmed, Sølvsmed, Bestiksølvsmed, Korpussølvsmed, Butiksguldsmed, Ædelstensfatter, Smykkedesigner

Jylland

Se praktikforløbene i jylland

Guldsmed
Er du kreativ og interesseret i smykker? Som praktikant på guldsmeduddannelsen på EUC Lillebælt får du mulighed for at opleve, hvordan man kombinerer kunstnerisk talent med teknisk håndværk for at skabe unikke smykker. Gennem spændende workshops og praktiske øvelser vil du lære de grundlæggende teknikker inden for smykkefremstilling,
og du vil få et indblik i, hvordan det er at arbejde som guldsmed.

Praktikdagene vil inkludere design- og skitsearbejde, hvor du lærer at udvikle dine egne smykker. Du vil få praktisk erfaring med lodning, filing og polering af smykker samt besøge forskellige værksteder for at se de forskellige trin i smykkeproduktionen. Der vil være mulighed for at deltage i kundeservice og smykkesalg, hvilket giver dig en helhedsforståelse af faget. Du vil også møde undervisere, nuværende elever og erfarne guldsmede, som kan dele deres erfaringer og viden.

Antal pladser
20 pladser (18 pladser er fordelt) 
2 pladser tilbage 

Hvor foregår det?
EUC Lillebælt
Teknikervej 2
7000 Fredericia

Togstationen ligger i gåafstand fra skolen, men du skal tage en bus videre til skolen. Der er gode parkeringsmuligheder på stedet.

Hvilke dage
Onsdag den 23. okt. 2024
Torsdag den 24. okt. 2024
Fredag den 25. okt. 2024

Kontaktperson
Camilla Almfort, Chefkonsulent
cal@eucl.dk
Tlf. 40561201

Læs mere om uddannelsen HER