Studievalg Danmark - Flytekniker
Studievalg Danmark
BOOK SAMTALE
Vi har lukket fra d. 20. dec. - 1. januar. Du er velkommen til at booke en samtale til efter ferien. Glædelig jul og godt nytår.

Flytekniker

En flytekniker reparerer og vedligeholder fly. På uddannelsen lærer du fx at finde fejl, reparere og vedligeholde de mange dele på et fly.

En vigtig del af uddannelsen går ud på at lære at efterse flyene og melde dem klar, før de må starte. Du deltager også i eftersyn, hvor hele eller dele af flyet skilles ad.

Som flytekniker lærer du også at aflæse data fra flyets computer om fx hastighed, flyhøjde og motorindstillinger. Du får også erfaring med skrive rapporter om det, der er lavet ved flyet. 

Arbejdssteder: Flyværksteder i almindelige og militære lufthavne.
Stillingsbetegnelse: Flytekniker. 

NB. Denne praktik kræver motiveret ansøgning. Ansøgningsfrist er 11. september - læs mere i beskrivelsen af forløbet.

Hovedstaden

Se praktikforløbene i hovedstaden

I EUDpraktik på flyteknikeruddannelsen vil du følge den almindelige undervisning på uddannelsen, som foregår de tre dage, hvor praktikken foregår.

Undervisningen til flytekniker er teori- og eksamenstung, så meget af tiden vil foregå i undervisningslokalet. Typisk er flymatematik og fly-fysik store dele af fagudbuddet på linje med andre flytekniske fag. Men der vil også være afbræk, hvor I vil lave små praktiske øvelser.

Flyteknikeruddannelsen er meget specialiseret. En stor del af elevernes viden og færdigheder handler om at kunne levere sikkerhed og kvalitet i arbejdet på fly. På uddannelsen - og i praktikdagene - er en helt bestemt adfærd nødvendig, da man arbejder med flysikkerhed. Det betyder, at der påkræves en bestemt opførsel i læringsrummet, hvor akkuratesse og ordentlighed er væsentlige faktorer. Det afspejler sig i læringsmiljøet, som er stille, og hvor man skal kunne fokusere og koncentrere sig. 

Af denne grund er der en særlig ansøgningsproces til denne praktik.

Ansøgningsproces til EUDpraktik på flyteknikeruddannelsen:
- Ansøgere udvælges på baggrund af en motiveret ansøgning
- Den motiverede ansøgning skal ses som en personlig begrundelse for, hvorfor netop du skal have en af de to praktikpladser. Du skal fortælle, hvad din motivation for at søge denne praktik er. Du skal vise, at du har sat dig ind i, hvad uddannelsen handler om og kræver.
- For at komme i betragtning skal du sende din ansøgning til jla@tec.dk senest onsdag d. 11. september 2024.

Antal pladser
2 pladser

Hvor foregår det?
TEC
Stamholmen 215 
2650 Hvidovre

Hvilke dage?
Onsdag 23. oktober 2024
Torsdag 24. oktober 2024
Fredag 25. oktober 2024

Alle dage er mødetiden kl. 08.00-15.00.

Kontaktperson
Jannik Holbech Rasmussen
Training Manager
TEC Aviation
jhr@tec.dk
Tlf. 25453785

Læs mere om uddannelsen her