Studievalg Danmark - Detail
Studievalg Danmark
BOOK SAMTALE
Vi har lukket fra d. 20. dec. - 1. januar. Du er velkommen til at booke en samtale til efter ferien. Glædelig jul og godt nytår.

Detail

Detailhandel kombinerer kreativitet, strategi og mennesker, hvilket gør det til en spændende karrierevej for dem, der trives i et hurtigt tempo og kundecentreret miljø.

Som detailelev arbejder du dagligt med den personlige interaktion med kunderne og muligheden for at skabe en mindeværdig shoppingoplevelse. Detailhandlen er altid i bevægelse med skiftende mode, teknologi og forbrugsvaner, hvilket gør arbejdet varieret og spændende. I nogle butikker arbejder man med implementering af ny teknologi som selvbetjeningskasser, virtuelle prøverum og avancerede logistiksystemer. Det er vigtigt at arbejde med kreative kampagner, visuel merchandising og brandstrategi for at tiltrække kunder.

Arbejdssteder: Specialbutikker, supermarkeder, stormagasiner, e-handelsvirksomheder
Stillingsbetegnelser: Salgsassistent, Visual Merchandiser, Dekoratør, Webshopbestyrer, Butikschef

Fyn

Se praktikforløbene på fyn

Lær om detailhandlen og butikkernes opbygning

Ønsker du at prøve kræfter med en branche, hvor dagene sjældent er ens, og hvor du har mulighed for at vokse og udvikle dig personligt og fagligt? Så læs med her:

Som detailelev arbejder man i et spændende miljø, og du opnår en bred vifte af færdigheder og erfaringer inden for kundeservice, salgsteknikker, varehåndtering og butiksdrift. Alle sammen kompetencer, som er med til at forme din karriere. 
I denne praktik vil du opleve at få en ”smagsprøve” på, hvad det vil sige at være detailelev.

Temaet for praktikken vil være om butiksindretning. Butiksindretning er afgørende for at øge salget, da den skaber en indbydende atmosfære, fremhæver produkter og guider kunderne gennem butikken. En velplanlagt indretning tiltrækker opmærksomhed, skaber en behagelig shoppingoplevelse og kan øge impulskøb. Ved at optimere belysning, layout og produktpræsentation kan butiksindretning effektivt påvirke kundens købsbeslutninger og dermed maksimere salget. Det handler om at skabe mest muligt salg, og derfor vil vi komme til at tale en del om købmandskab og butiksdrift.

Program for de tre dages EUDpraktik:
Onsdag: Velkommen og præsentation af skolen med rundvisning. Præsentation af detailuddannelsen samt undervisning med veksling mellem teori og case-arbejde.
Torsdag: Dagen starter i praktikvirksomheden, hvor du er sammen med underviseren. Du vil blive præsenteret for butikkens ledelse og høre kort om butikkens drift. Derefter arbejdes der med teorier, som er gennemgået dagen før. Du vil også blive undervist i butikken, og du vil også få mulighed for at løse butiksopgaver i butikken.
Fredag: Denne dag er du tilbage på TietgenSkolen med din underviser, hvor I primært skal snakke om, hvordan praktikken er gået. Du vil også modtage undervisning i samarbejde på tværs, det gode købmandskab, og så bliver du også klogere på din egen sælgerprofil. 

Antal pladser
15 pladser.
Pladser fordeles ved lodtrækning. 

Hvor foregår det?
TietgenSkolen
Rugårdsvej 286
5210 Odense NV

Overnatning
Har du brug for overnatning? Så kan du kontakte Louise Strauss Hansen på tlf. 25141994 for at høre nærmere.

Hvilke dage? 
Onsdag den 24. oktober 2024
Torsdag den 25. oktober 2024
Fredag den 26. oktober 2024

Kontaktperson
Louise Strauss Hansen, vejleder og underviser
LDHA@Tietgen.dk 
Tlf. 25141994

Læs mere uddannelsen inden for detail HER