Studievalg Danmark - Uddannelse i udlandet
Studievalg Danmark
BOOK SAMTALE
Lang ventetid til bookede online og telefoniske samtaler. Ring til vores hovednummer på 33332000, send en mail eller book en fysisk samtale.

Uddannelse i udlandet

Ønsker du at studere i udlandet?

Der er mange ting, man skal have styr på, når man ønsker at studere i udlandet. Man skal have styr på det praktiske, ansøgningskravene, økonomien og finde ud af, hvilket land man ønsker at studere i.

I denne inspirationsartikel kan du finde inspiration til, hvordan du kommer bedst igennem processen, og få gode råd til, hvordan du kan blive klogere på dit valg. 

De foreslog en masse gode hjemmesider og gjorde det hele, mere overskueligt. Det var også godt, fordi det på en måde var kort og kontant - Mads 19 år

Søg inspiration

Danish Student Abroad er en organisation, som hjælper danske studerende i udlandet – hvad enten det er et enkelt semester eller en hel uddannelse. På deres hjemmeside finder du en vidensbank, som er fyldt med information omkring forskellige universiteter og inspiration til udlandsstudier. Her kan du også at få rådgivning. Det kræver dog et medlemskab for at få adgang til rådgivning, men du kan oprette et basismedlemskab til 0 kr.

Hvis du gerne vil blive klogere på studiemiljøet i de enkelte lande, kan du på deres Instagram finde gamle takeovers og inspirationsartikler fra nuværende studerende.

Ønsker du inspiration om lande, praktiske forhold som forsikring, skat og visa og gode råd til dit udlandsforhold, kan du besøge gribverden.dk. Her finder du også en beskrivelse af uddannelsessystemet og ansøgningsprocessen.

Grib Verden er et godt udgangspunkt for din research, hvor du finder relevante links og henvisninger, som kan hjælpe dig videre i din søgning.

Hvis du drømmer om at studere i Storbritannien, kan du besøge britishcouncil.dk

To unge snakker i en kantine

Undersøg ansøgningskravene

Når du skal søge uddannelse i udlandet, skal du være opmærksom på tidlige ansøgningsfrister sammenlignet med Danmark. Ofte i efteråret eller tidligt på vinteren. Det kan også ske, at du skal møde op på uddannelsesstedet, for at kunne søge. Undersøg grundigt alle ansøgningskrav i DSAs vidensbank, hvor du også finder nyttige links til de enkelte studiers hjemmesider.

Du kan også læse forskellige landeartikler på gibverden.dk. Her kan du læse om landet uddannelsessystem, ansøgningsprocessen, sprogkrav mm.

Hvis du allerede har et bestemt land i kikkerten, eller blot ønsker at få noget inspiration, kan du besøge Edu-danmarks hjemmeside. Her finder du en database med de universiteter, som edu-danmark samarbejder med – og altså ikke nødvendigvis alle universiteter i et bestemt land. Edu-danmark kan hjælpe dig med ansøgningsprocessen og praktiske forhold ved de universiteter, de har aftaler med. 

Økonomi

Under fanen ”Din vej” kan du i kategorien ”Sådan får du råd” finde information om alt fra SU, SKAT og studieafgifter, samt hjælp til at søge støtte fra legater og fonde. Tjek siden ud for at få det praktiske på plads inden din rejse.

Her kan du blandt andet læse mere om studieafgifter og SU, få gode råd til at søge legater, lægge budgetter og skrive en motiveret ansøgning, som du kan bruge i din legatsøgning. Det kræver et medlemskab at få adgang til artiklerne og rådgivning, men du kan oprette et basismedlemskab til 0 kr.

Her kan du finde information om SU, studieafgifter, økonomi og gode råd til at komme i gang med legatsøgningen.

Her kan du søge efter legater inden for det område, du vil tage en uddannelse inden for. Husk, at det ofte er en tidskrævende proces. Begynd derfor i god tid, og vær opmærksom på de forskellige legaters tidsfrister.

Dette er danske fonde og legaters officielle søgemaskine. Den opdateres af fodende selv og er gratis at bruge.

Under fanen ”SU i udlandet” finder du information om at tage din SU med til udlandet. Der er forskel på, om du tager en hel uddannelse i udlandet, eller om du tager en del af din danske uddannelse i udlandet.

Tager du en kandidatuddannelse i udlandet, har du mulighed for at få et udlandsstipendium til at dække noget af studieafgiften

Tager du en hel uddannelse i udlandet, skal du være opmærksom på, om uddannelsen er godkendt til SU. Du kan slå uddannelsen op på Fast Track-listen på su.dk. Er uddannelsen på listen, vil du kunne tage din SU med til udlandet. Husk, sagsbehandlingen kan være lang, så start i god tid.

Der var god information om personlig udvikling, udfordringer med SU, fast-track liste, udlandsstipendier osv. - Line 24 år

Sprogtest

På de fleste udenlandske uddannelsesinstitutioner er det et krav, at man har et vist sprogligt niveau. Det kan enten være, at du skal læse en uddannelse på landets sprog, men også, at du skal læse en uddannelse på engelsk.

Der findes flere forskellige tests, som kan bruges til at dokumentere dit sproglige niveau. Vær dog opmærksom på, at prøverne kun tilbydes i bestemte byer på bestemte tidspunkter. Du kan finde information om sprogtests her:

Danish Students Abroad: Under fanen ”Vidensbank” kan du læse mere om de forskellige former for sprogtests og finde henvisninger til, hvor du tilmelder dig prøven

Edu-danmark: Her kan du finde information og tilmelde dig IELTS-testen

Uddannelses- og Forskningsministeriet: Under fanen ”Uddannelse” vælger du ”Udenlandske uddannelser og dokumentation over grænser” – vælg så ”redskaber til dokumentation af uddannelser og kompetencer”. Her kan du læse om forskellige redskaber, som kan bruges til at beskrive dine kvalifikationer, så de er sammenlignelige på tværs af lande

Dreng snakker

Vurdering

Når man tager en uddannelse i udlandet, skal man undersøge, hvorvidt den kan bruges i Danmark. Hvis SU-styrelsen vurderer, at uddannelsen er berettiget til SU, er det et udtryk for, at den generelt kan bruges i Danmark. Man kan dog komme ud for at skulle tage yderligere uddannelse eller suppleringskurser, når man kommer hjem.

Vær opmærksom på, at der er visse erhverv, som kræver autorisation som eksempelvis læge, sygeplejerske, advokat og lærer. Er man uddannet inden for et af disse områder, kan det være nødvendigt med ekstra kurser, når man søger om tilladelse til at praktisere i Danmark.

Du kan finde inspiration på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, hvor du finder Landehåndbogen og Vurderingsdatabasen for at få en ide om uddannelsesniveauet i et bestemt land.

Få styr på det praktiske

Når man flytter til udlandet, er der pludselig mange ting, som man skal have styr på. Hvor skal man bo, hvad med visum, og skal man tegne nye forsikringer? Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvor meget hjælp der er at hente. Derfor er det en god ide at søge vejledning hos tidligere studerende i udlandet. Det kan du eksempelvis gøre på Danish Students Abroads Facebook-gruppe.

To piger lytter i en samtale

Start i god tid!

Når der er så meget, der skal undersøges, anbefaler vi, at man går i gang med sine undersøgelser allerede 1½ år før, man vil afsted 

Nyttige links