Kvote 2 kan være din vej til optagelse en videregående uddannelse, hvis du ønsker at blive vurderet på andet end din gymnasiale eksamen. Kvote 2 udvælgelseskriterierne er forskellige fra uddannelse til uddannelse. Du skal besøge uddannelsernes hjemmesider og se deres kriterier. Det kan f.eks. være en motiveret ansøgning, erhvervserfaring, frivilligt arbejde, et faggennemsnit af de specikke adgangsfag eller en optagelsesprøve og andet. Den samme uddannelse kan have forskellige kriterer forskellige steder i landet. Derfor er det afgørende, at du undersøger den konkrete uddannelse på den specifikke institution.
Kvote 2 fristen er d. 15. marts kl. 12.00 – du søger ind på optagelse.dk.
Hos Studievalg Danmark kan vi vejlede dig om hvilke kvote 2 kriterier, der er gældende for lige præcis dit uddannelsesønske, og hvad de betyder. Book en tid og få en snak en af vores vejledere. Vi vejleder i nærheden af dig.
Du får mere information om kvote 2 reglerne, dokumentation, frister, fordeling og andet på uddannelsesguiden/ug.dk.
Studievalg Danmark