FAQ

  • >
    FAQ

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål til Studievalg Danmark. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål herunder, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Du finder Studievalg Danmarks kontaktoplysninger her.

Hvem kan få vejledning hos Studievalg Danmark?

Alle med spørgsmål til videregående uddannelse, arbejdsmarkedet samt efteruddannelse er meget velkomne til vejledning. Vi vejleder oftest elever, der er i gang med ungdomsuddannelser, dem med afsluttet ungdomsuddannelse og voksne på og uden for arbejdsmarkedet.

Er det gratis at få vejledning?

Ja!

Kan jeg få vejledning, selvom det er længe siden, jeg afsluttede min ungdomsuddannelse?

Alle med spørgsmål til videregående uddannelse, arbejdsmarkedet samt efteruddannelse er meget velkomne til vejledning.

Kan jeg få vejledning over telefon?

Studievalg Danmark har telefontid mandag til torsdag fra 09.00-12.00 og fra 12.30 – 15.00 på nummer 33 33 20 00.

Kan jeg få vejledning på mail?

Du kan maile direkte til Studievalgcentrene. Du finder vores mailadresser her: studievalg.dk/kontakt. Du kan forvente svar inden for 1-2 hverdage.

Kan jeg booke en tid, når jeg slet ikke har nogen ide om, hvad jeg skal læse?

Du er meget velkommen. Ingen spørgsmål er for store eller små, så længe de drejer sig om videregående uddannelse, job eller efteruddannelse. Det er også ok, at komme til vejledning uden konkrete spørgsmål.

Kan jeg få hjælp til valg af gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse hos Studievalg Danmark?

Studievalg Danmark vejleder i overgangen mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Handler dine spørgsmål om mulighederne EFTER din ungdomsuddannelse, er du meget velkommen.

Skal jeg booke en tid, hvis jeg ønsker vejledning på en ungdomsuddannelse?

På alle ungdomsuddannelser skal du booke tid på book.studievalg.dk

Kan jeg få vejledning, selvom jeg er begyndt på videregående uddannelse?

Alle med spørgsmål til videregående uddannelse, job eller efteruddannelse er meget velkomne til vejledning. Hvis du overvejer et studieskift, kan det også være en idé at tale med din vejleder på uddannelsen. Studievalg Danmark afvikler en række workshops om studieskift i flere dele af landet. Måske det kan være relevant for dig. Kig på menuen inspiration og arrangementer.

Kan jeg få vejledning, selvom jeg ikke er færdig med min ungdomsuddannelse?

Du er velkommen, og booker bare en tid, der hvor det passer dig bedst på book.studievalg.dk. Det er faktisk en rigtig god idé netop at snakke med en vejleder, inden du afslutter din ungdomsuddannelse.

Hvad skal jeg forberede til vejledningen, og skal jeg tage noget med?

Som udgangspunkt dukker du bare op. Dog kan det være en rigtig god idé, hvis du har gjort dig nogle overvejelser om dine forventninger til samtalen, formuleret nogle spørgsmål og selv forsøgt at undersøge lidt på forhånd.

Skal jeg booke en tid, hvis jeg ønsker vejledning hos et af de 7 Studievalgcentre?

Det enkelte Studievalgscenter har flere adresser, hvor det er muligt at få vejledning. Der skal bookes tid ved alle undtaget Studievalg Fyn, hvor du bare kan møde op inden for åbningstiden. Du finder åbningstider og booker tid på book.studievalg.dk

Må jeg booke en tid i et andet center end der, hvor jeg bor? 

Du vælger selv, hvor du vil til vejledning.

Hvor kan jeg finde mit lokale Studievalg Danmark center?

Der er syv Studievalgscentre i Danmark, og du finder dem her. Du er ikke tilknyttet et specifikt center og kan derfor frit booke tider alle steder i landet på book.studievalg.dk.

Kan jeg få vejledning, selvom jeg ikke er begyndt på en ungdomsuddannelse endnu?

Studievalg Danmark vejleder i overgangen mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Handler dine spørgsmål om mulighederne EFTER din ungdomsuddannelse, er du meget velkommen.

Hvor gammel skal man være for at få vejledning?

Alle, der har spørgsmål til videregående uddannelse og job samt efteruddannelse, er meget velkomne uanset alder.

Skal mine forældre med til vejledning?

Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt, men de er velkomne. Det er op til dig.

Do you offer career guidance to foreigners?

Yes, you are welcome to stop by one of our centres if you are considering a higher education in Denmark and want to know more about your options.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål? Så er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os inden for vores åbningstider, som du finder her.

Copyright © 2020 Studievalg Danmark - All Rights Reserved