Studievalg Danmark - Studenterundersøgelse
Studievalg Danmark
BOOK SAMTALE
Lang ventetid til bookede online og telefoniske samtaler. Ring til vores hovednummer på 33332000, send en mail eller book en fysisk samtale.
2023

Studenterundersøgelsen

Brug for vejledning?
Studenter i studentervogn Studenter i studentervogn

Hvad skal der ske efter eksamen?

Studievalg Danmarks studenterundersøgelser gennemføres blandt de kommende studenter på alle landets gymnasier. Undersøgelsen gennemføres som en del af vejledningen og handler om elevernes uddannelses- og karrierevalg efter gymnasiet. 

Formålet med studenterundersøgelserne er at få ny viden om Studievalg Danmarks målgruppe, der kan bidrage til at kvalificere vejledningen. Det er samtidigt en mulighed for at følge tendenser over tid. 

Studenterundersøgelsen 2023 - infografik

Læs hele studenterundersøgelsen

Studenterundersøgelsen 2023

En stor milepæl for elever på ungdomsuddannelserne er eksamen og ikke mindst fejringen af, at uddannelsen er færdiggjort. I Studievalg Danmarks årlige undersøgelse blandt afgangseleverne spørger vi blandt meget andet til elevernes planer efter endt ungdomsuddannelse. Både på kort og lang sigt.

Faktaboks - studenterundersøgelsen 2023

Det store flertal ser ud til at være godt på vej

Langt størstedelen (mere end 80%) har planer om at holde et eller flere sabbatår, mens 12% har planer om at søge direkte ind på en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Resten har ikke bestemt sig endnu eller har helt andre planer. Blandt de kommende studenter forventer mere end halvdelen et eller to sabbatår med en lille overvægt til to sabbatår. Efter de forventede sabbatår har ca. 75% planer om at starte på en uddannelse. I sidstnævnte gruppe har 7 ud af 10 en rimelig fornemmelse for, hvilket område de gerne vil uddanne sig inden for. Eksempelvis inden for økonomi, sundhed, byggeri eller andet.

Et stort mindretal udtrykker tvivl og manglende motivation

Samtidig kan vi identificere et betragteligt mindretal, som ikke deler det positive syn på fremtiden. 18% af eleverne ved slet ikke ved, hvad de vil efter sabbatårene.

”Fordi jeg ikke ved, hvad jeg vil og ikke er særlig dygtig fagligt i skolen, er jeg bange for, at ende med at vælge den forkerte vej og blive så skoletræt, at jeg kun arbejder.” Deltager i Stunderundersøgelsen 

Vi har spurgt et udsnit af eleverne, om de glæder sig til at skulle tage mere uddannelse. Det gør sig gældende for det store flertal, men 9% angiver, at de slet ikke glæder sig. Svarene fra denne gruppe kan være præget af det sidste år på ungdomsuddannelsen og udsigten til en krævende periode med eksamenslæsning. Svarene kan muligivs ændre sig i løbet af deres sabbatår, men ikke desto mindre er det alligevel den opfattelse som eleverne giver udtryk for ved afslutningen af deres studieforberedende ungdomsuddannelse. I forlængelse af spørgsmålet har vi bedt eleverne om skriftligt at uddybe, hvorfor de ikke glæder sig til mere uddannelse.

”Jeg føler ikke, at jeg har lavet andet end skole i rigtig mange år. Det virker ikke så interessant at skulle starte igen, men det kan man blive nødt til.” Deltager i Stunderundersøgelsen.

Tidligere studenterundersøgelser

Studenterundersøgelsen 2022
download pdf

Studenterundersøgelsen 2021
download pdf